Mød teamet

Hos Nordic Skin Clinic handler det om mennesker - både dem vi behandler, og dem der udfører behandlingerne. Vi er et lille, dedikeret team med erfaring fra den virkelige branche og rødder dybt i professionel hudpleje. Når du besøger os, møder du fagfolk, der kender huden, kender produkterne og kender forskellen på en god behandling og en rigtig god behandling.

Vi tror på, at de bedste resultater opstår, når faglig tyngde møder menneskelig nærhed. Derfor tager vi os tid til at forstå netop din hud og dine ønsker - og investerer i relationen til dig.

Louise, klinikchef hos Nordic Skin Clinic

Louise

Klinikchef

Louise er drivkraften bag Nordic Skin Clinic. Med over 30 års erfaring i skønhedsbranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvad der skaber resultater, og hvad der kræves af de fagfolk, der leverer dem. Kvalitet er ikke bare et ord for Louise - det er den standard, hun måler alt efter.

Som klinikchef sætter hun tonen for klinikkens faglighed og kultur, udvælger produkter og metoder med omhu og sikrer, at hun sammen med teamet altid er opdateret med den nyeste viden.

Heide, professionel behandler hos Nordic Skin Clinic

Heide

Professionel behandler

Heide er den, du møder i behandlingsstolen. Hun er uddannet kosmetolog og sygeplejerske med solid erfaring inden for professionelle hudbehandlinger og bringer både teknisk dygtighed og en rolig, omsorgsfuld tilgang til hver eneste kunde.

Med sit skarpe øje for hudens behov tilpasser hun altid behandlingen til den enkelte. Hun tager sig tid til at lytte, vurdere og rådgive, så du forstår din hud bedre - og hendes mål er ikke bare, at du ser godt ud, når du går, men at din hud har det godt på den lange bane.

Julie, professionel behandler hos Nordic Skin Clinic

Julie

Professionel behandler

Julie har arbejdet som kosmetolog de sidste 10 år, med speciale i Medex. Hendes erfaring og ekspertise gør, at du kan føle dig helt tryg i hendes hænder. Julies skønne væsen skaber en atmosfære, hvor du kan slippe hverdagens stress og lade dig synke ned i en verden af afslapning og selvforkælelse.

Hendes speciale er ansigtsbehandlinger, hvor hun kan skabe fantastiske resultater for dig, der har udfordringer med din hud. Julie er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og hudterapeut, og hendes ekspertise inden for voksbehandlinger er en vigtig del af hendes praksis. Udover at give behandlinger underviser Julie også i voks, hvor hun deler sin viden og erfaring med kommende behandlere.

Medex Scandinavia

Helle Bach, CEO og importør for Medex Scandinavia

Helle Bach

CEO / Importør for Medex Scandinavia

Med næsten 25 års erfaring som CEO og importør hos Medex Scandinavia har Helle et omfattende branchekendskab og stort netværk, som gør hende til en uvurderlig fordel for Nordic Skin Clinic. Hendes arbejde med Medex Scandinavia har skabt et stærkt fundament og sikrer, at Nordic Skin Clinic altid er på forkant med de nyeste tendenser og teknikker inden for skincare. Som sagkyndig i Nævnets Hus bidrager Helle med dyb indsigt i skincare til faglige vurderinger og beslutninger.

Advisory board

Kirsten Nielsen, mentor og medlem af advisory board

Kirsten Nielsen

Mentor

Mød Kirsten Nielsen, mentor hos Nordic Skin College & Clinic, som bidrager med stor erfaring. Siden midten af 80’erne har hun været aktiv inden for kosmetolog- og make-up-uddannelserne og begyndte sin karriere hos Inter-Clinique som studievejleder. Siden da har hun opbygget en imponerende karriere, hvor hun generøst deler sit store netværk og sin ekspertise. Som medlem af Nordic Skin Clinics advisory board bidrager hun med et dybdegående branchekendskab og en løsningsorienteret sparring, der er med til at sikre et højt fagligt niveau.

Mød os i klinikken

Den bedste måde at lære os at kende er at besøge os. Book en tid eller ring til os, så finder vi den behandling, der passer til dig.

Book en tid

Bestil en behandling hos os på Kongens Nytorv. Vi glæder os til at tage os af dig.

Book tid